Mit skannings projekt

Hvorfor ?

Mere end 25000 dias og negativer fra de sidste 35 år og ca. 20000 billeder fra min far, mor, farfar, oldefar og svigermor, som ingen nogensinde så og som burde sikres for fremtiden.

Hvordan ?

Scanner:
Efter at havde studeret marked for fotoscannere og læst en del på google og konstateret at de rigtigt gode fotoscannere ikke er sådan at købe idag, andet end brugt på e-bay, faldt valget på en Epson Perfection 4990 PHOTO/PRO, mest fordi sådan en havde jeg allerede. Den kan scanne transparent på hele glaspladen, og infrarød på ca 80% af glaspladen. Den har et ganske godt dynamikområde på dens ccd (Dmax 4.0), til gengæld er dens skarphed ikke overvældende god, men trods alt rimelig god for en flatbed scanner.

Scanningsformat:
Negativer: 48bit RGB (16 bit pr kanal) 4800 dpi tiff. Dias: 64bit RGB+Infraread (16 bit pr kanal) 4800 dpi tiff. Komprimeret tabsfrit (almindelig lz77). Tabsfri data er nødvendigt hvis der sidenhen skal laves digital signal behandling på billederne. Ulempen er at et 24x36 billede fylder ca 300MB, men da arbejdet er ens om der skannes i god eller dårlig kvalitet, gælder det om at få mest muligt ud af en scanning.... og harddiske er billige i dag.

Alle scanningerne er gemt som originale scannede data. Skal et billede bruges, skal det, hvis det er et negativ inverteres, og er det farve negativer (C41) skal orange masken fjernes. For alle billeder gælder det, at de skal reduceres i størrelse og farve/lys korrigeres. Dette gøres i dag automatisk og for det meste går det godt, men en del billeder ser lidt sære ud. Skal der bruges et perfekt billede skal det behandles manuelt.

Software:
Projektet kører på en debian linux computer, hovedsageligt med hjemmeflikket python scripts, der gør stor brug af sane, tiffscan (https://github.com/dwery/tiffscan), imagemagick, numpy, scipy, matplotlib, pillow, m.fl.

Storage:
Almindelige harddiske + postgresql database.